Liste over template-filer
Her er listen over template-filer, der genkendes af WordPress. Naturligvis kan dit tema indeholde andre CSS-filer, billeder eller filer. Husk dog på, at følgende navngivning af filer har en særlig betydning for WordPress.
https://codex.wordpress.org/Theme_Development#Template_Files_List
style.css
Det "centrale" stylesheet. Denne fil SKAL være inkluderet i dit Theme (tema), og det SKAL indeholde information om dit tema.
index.php
Hovedskabelonen. Hvis dit tema ikke har sine egne skabeloner, (f.eks home.php eller front-page.php) skal index.php være til stede. Index er en slags "fall-back" fil.
front-page.php
Forside- eller startsideskabelonen.
home.php
Startside skabelon, som er forsiden som standard. Hvis du bruger en statisk forside, er dette skabelonen til siden med de seneste indlæg.
functions.php
Denne fil er ikke en template-fil der styrer output, men en fil hvor du deklarerer dine funktioner. En fil du ikke kan undvære.
single.php
Skabelonen til et enkelt indlæg. Bruges, når et enkelt indlæg bliver forespurgt. I denne og alle andre forespørgselsskabeloner bruges index.php, hvis forespørgselsskabelonen ikke er til stede.
single- {post-type} .php
Skabelonen til et enkelt indlæg. Denne bruges, når der spørges om et enkelt indlæg fra en brugerdefineret posttype. For eksempel vil single-book.php bruges til at vise enkeltindlæg fra den brugerdefinerede posttype med navnet "book". Bemærk igen, at index.php bruges, hvis forespørgselsskabelonen til den tilpassede posttype ikke er til stede.
page.php
Sideskabelonen. Bruges, når der spørges om en enkelt side (page).
category.php
Kategoriskabelonen. Bruges, når der er forespørgsel på en bestemt kategori.
tag.php
Tag-skabelonen. Denne anvendes, når der forespørges på et tag.
author.php
Dette er forfatterskabelonen. Bruges, når en forfatter bliver forespurgt.
date.php
Dato / klokkeslæt. Bruges, når der forespørges om en dato eller et klokkeslæt. Viser år, måned, dag, time, minut, sekund.
archive.php
Arkivskabelonen. Bruges, når der er forespørgsel på en kategori, forfatter eller dato. Bemærk, at denne skabelon bliver tilsidesat efter category.php, author.php og date.php for deres respektive forespørgselstyper hvis du har dem med i dit theme.
search.php
Søgeresultatskabelonen. Bruges, når der foretages en søgning.
404.php
Skabelonen til sider der ikke bliver fundet. Bliver brugt, når WordPress ikke kan finde et indlæg eller en side, der matcher en forespørgsl.
Prøv selv
Er det nødvendigt med alle disse filer, og er det en komplet liste? Det korte svar er "Nej" til begge spørgsmål. Dyk selv ned i f.eks. Twenty Twenty der er et "officielt" tema på WordPress.org. Hent det her: https://da.wordpress.org/themes/twentytwenty/